Jeg har altid ret

Fra første linje træder Erik frem som manden, der altid har ret — og som langsomt opdager, hvad prisen for den sikkerhed har været. I Franz Malmholts Jeg har altid ret følger vi i en roligt observerende, socialrealistisk fortælling en hverdag fyldt med små rettelser, tavshed og langsomt voksende afstand. Konflikten er indre og mellem mennesker: Eriks stædige trang til orden bryder gradvist tilliden til hans kone Inger, familien og det nære fællesskab. Malmholt skildrer personer med præcis psykologisk indlevelse: Erik som omhyggelig, pligtopfyldende og ubevidst kontrollerende; Inger som den stille, tålmodige følge, hvis tilbageholdenhed vokser til egen styrke; og børn og naboer som små spejle for hans fejl og forsøg på forandring. Stemningen er afdæmpet, eftertænksom og til tider trykkende — et livs langsomme erkendelser udspiller sig i hverdagens detaljeklods. Det, der står på spil, er ikke dramaets ekstreme vendepunkter, men muligheden for indsigt, nænsom forandring og at genfinde nærhed før tiden er gået. Teksten er velegnet til dem, der søger en moden, realistisk roman om relationer, ansvar og forsoning. Læs eller lyt til en bog, der med stille intensitet viser, hvordan en enkelt vane kan forme et helt liv — og hvordan det aldrig er for sent at lytte.