Kæltringernes vej

Født i en knirkende vogn på heden og formet af vild vind, kulde og evige vandringer, fører Franz Malmholt læseren tæt på et folk uden jord i Kæltringernes vej. Romanen skildrer livet blandt omrejsende i 1800-tallets Danmark med en førstehåndsfornemmelse: de daglige småkrige om mad og husly, markedspladsernes blikke, foragtens dobbelte ansigt og det uophørlige arbejde, der holder familierne i live. Hovedpersonen fortæller i jeg-form om faren, der reparerer kedler og finder vej i mørke, og om moderen, hvis praktiske snilde holder kredsen sammen — mennesker der lever i kanten af samfundet, hvor hver lejr er både tilflugtssted og usikkerhed. Fortællingen udfolder konfliktens kerne: fællesskabets skrøbelighed over for administrative krav, naboskabets tøvende barmhjertighed og en voksende mistanke fra bønder og myndigheder. Stemningen er tæt, jordbunden og ofte vemodig; naturen og årstidernes skiften fungerer som lige så meget modstander som baggrund. Malmholt tegner personer med konkrete handlinger og sanselige detaljer — lugten af fugtigt træ, lyden af hestens prusten, børns tavse træthed — så læseren fornemmer, hvad der står på spil for dem, der hverken har navn på papiret eller ret til jord. Kæltringernes vej er en rummelig, menneskelig og historisk roman om udholdenhed, fællesskab og værdighed. Den tilbyder en nær og medfølende oplevelse af livets små og store prøver på vejene i et land i forandring.